Sådan får du kunderne tilbage efter corona-krisen!

Danmark er langsomt ved at åbne op igen. Er du 100% klar til møde kunderne? Og ved du, hvordan sikrer du dig, at kunderne hurtigt finder tilbage til din forretning, når det sker?

Hvis din virksomhed stadig venter på grønt lys til at åbne foreslår vi, at du foretager følgende 4 tiltag:

  • Lav en plan for, hvad der skal ske
  • Hav dit marketingmateriale produceret og klar
  • Tag højde for at verden efter krisen er en anden end før krisen
  • Og gør brug af Backbone Agencys helt særlige corona-tilbud om først at betale for udviklingen af dit marketingmateriale til efter 1. september.

Lad os udfolde det lidt mere.

Planlæg

Måske har du droslet ned på dine marketingaktiviteter under corona-krisen, eller måske har du sat den helt i bero? Vi har tidligere skrevet en artikel, hvor vi anskueliggør, at det mest fornuftige, du kan gøre i disse krisetider, rent faktisk er at holde marketinggryden lidt i kog. Du kan læse artiklen her. Men ét er, hvad du gør under krisens lockdown, noget andet er, hvad du bør gøre, når samfundet og forretningslivet åbner op igen.

Rettidig omhu har altid været det bedste middel mod at blive taget med bukserne ned om hælene. Du har rent faktisk en enestående chance lige nu for at tænke dig rigtigt godt om i forhold til din indsats for at vinde dine kunder tilbage.

Brug corona-krisen til at overveje, om der er elementer i din tidligere tilgang til markedsføring, som skal ændres eller kan optimeres. Og lav så en skuffeplan for, hvordan du bedst muligt returnerer til markedet, hvad du vil sætte fokus på, hvordan du vil reaktivere din målgruppe samt hvilke medier, som skal være bærer af dine budskaber. Tag højde for i din planlægning, at der vil blive kamp om både opmærksomheden og mediepladsen, når Danmark åbner op igen – og forhold dig til det!

Vær beredt!

Selvom du måske ikke ved, hvornår du kan åbne op igen  så er der ingen grund til at vente med at udarbejde det materiale, som du gerne vil gå i markedet med, når det sker. Med andre ord: Hav dit kommunikationsmateriale klar, så du kan komme hurtigt på markedet.

Det er ligegyldigt, om du planlægger at gå i markedet med printmateriale, en some-indsats, tv-reklamer, online-annoncering eller noget helt andet. Kommunikations-bureauerne, -rådgiverne og -producenterne arbejder, selvom meget af det foregår hjemmefra – og de fleste tager imod opgaver med kyshånd i denne tid.

En ny tid

Mette Frederiksen har sagt det tydeligt på flere forskellige måder på hendes corona- pressemøder: Selvom vi åbner op for Danmark igen, så vil alt ikke nødvendigvis være som før. På Backbone Agency er vi enige – det gælder også på marketingområdet.

Store verdensomspændende kriser, som den vi befinder os i, betyder altid et ændret mindset hos forbrugerne. I hvert fald i en periode! Hvad er det så, som du skal tage højde for, når du aktiverer marketingkanonen post-corona?

Vi tror på at blandt andet følgende har ændret sig:

  • E-handel er blevet vigtigere. Corona-krisen har betydet et boost af e-handelen, hvor også kunder, der ikke tidligere har handlet via nettet pludselig har grebet musen. Mange finder ud af, at det da er en nem måde at handle på og vil fortsætte hermed også efter virussen er drevet over. Nye vaner bliver til faste vaner!

  • Purpose-marketing vil give pote. I krisetider ser vi tydeligere, hvilke virksomheder, der bidrager til fællesskabet og samfundet, og hvilke der ikke gør. Antallet af kritiske og bevidste forbrugere vokser i kriser.

  • En nøjsomhedskultur har indfundet sig. Corona-krisen har for mange været et reflektionsrum, hvor de nære værdier har fået større betydning. Så selvom vi alle glæder os til at slå lidt til Søren igen, så vil forbrugsfesten ikke udarte sig til excesser. Vi vil fokusere mere på kvalitet end kvantitet.

  • Kundedialog er blevet noget essentielt. Vi kender det alle sammen: Vi er et sted i det offentlige rum sammen med folk, vi ikke kender og vi taler ikke med hinanden. Så sker der noget uventet og pludselig begynder vi at tale med hinanden om det, der sker. Sådan er det også med corona-krisen. Rigtigt mange – især mindre – virksomheder har haft succés med at kommunikere med deres kunder og fortælle om deres udfordringer. Mange har været helt åbne og ærlige om deres lavpraktiske og finansielle problemer og hvad ser vi så? Kunderne går ind og hjælper og støtter deres yndlings-virksomheder, så godt de kan med kreative idéer, med at sprede virksomhedens budskaber eller med finansiel støtte.
    Med andre ord: Krisen har vist, at det kan betale sig som virksomhed at være proaktiv og hudløst ærlig i sin kundedialog. Og at der i en god kundedialog kan ligge et redskab til forretningsudvikling, som man måske tidligere har overset.

Backbone Agencys corona-tilbud til dig

Hos Backbone Agency hjælper vi gerne med at producere det marketingmateriale, du som virksomhed har behov for til at gå på markedet igen. Men vi ved også, at din virksomhed måske er presset på økonomien p.t – derfor har vi et corona-tilbud til dig!

For et mindre opstartsgebyr leverer vi gerne et stykke arbejde nu og her, som vi først fakturerer i september måned. Det giver dig og din virksomhed muligheden for at være på forkant med din markedsføring uden, at du skal finde pungen frem i disse hårde måneder. Tilbuddet gælder følgende ydelser:
– den kreative sparring og tænkning
– strategiudvikling
– konceptudvikling
– tekstskrivning
– design
– og PR.

Tilbuddet gælder ikke produktion af materiale. Enhver færdigproduktion (f.eks. trykning af materiale, filmproduktion, eksekvering af online-tiltag med meget mere) vil blive faktureret efter vores normale regler. Men måske kunne ovenstående være en mulighed for at igangsætte et arbejde, som du alligevel skal have lavet? Vi laver selvfølgelig en skriftlig aftale på indhold, levering og fakturering.

Vi står til rådighed for dig.
Kontakt CEO Nima Galkani på
53 54 75 67 eller ng@backboneagency.dk .

 

Hvor ligger vi?

BACKBONE AGENCY
Hovedvagtsgade 8, 5 sal
1103 København

Åbningstider

Mandag – Fredag:
10.00 – 17.00

Hasteopgaver:

Backbone Agency logo
AA